Langtidsleje i Spanien

Langtidslej Casa Salinas

Dette hus (ved navn: Casa Salinas), ligger 15 minutter syd for Alicante, i en forstad der hedder Gran Alacant. Det er et lækkert stort hus på 107 kvm, som ligger i boligforeningen Brisa Mar (som har en pool).

Da Casa Salinas er privat eget, så er langtidslejeprisen sat utroligt lavt (550 euro om måneden), da det sparer os for en del administration at have de samme gæster i lang tid.

Ideelle lejere

Vi ønsker vores lejere det bedste – så derfor handler det om for os at finde nogen, som ville trives dernede.

Huset ligger i en rolig bydel, der har en 10-20 restauranter og caféer (indenfor 5-10 minutters gang). Der er også et par barer, hvor man kan få sig en øl eller en drink.

Kultur

Alicante og Gran Alacant er en kulturel perle, der tilbyder mange en flot natur, flere forskellige seværdigheder og tonsvis af små bydele med hyggelige restauranter og caféer, der har priser der kun er en brøkdel af, hvad det ville have kostet i Danmark. Huset har desuden hurtigt internet, masser af terrasse-plads og et TV som man kan slappe af ved. 

I kan eventuelt se mere om området her: Gran Alacant området.

Godt vejr

Alicante (og Gran Alacant) er kendt for sit ualmindelige gode vejr, med mere end 300 solskinsdage om året. Selv om vinteren bliver det bare en smule køligt, – men dagene er stadigt dejligt, lyse og lange.

KUN 550 EURO OM MÅNEDEN
(CA. 4125 DKK), FOR AT LEJE ET HUS

Bolig i Spanien.
Langtidsleje i Spanien.

Huset er (som I kan se) møbleret, med håndklæder, lagner, vaskemaskine og opvaskemaskine og alt det køkkenudstyr man skal bruge. Hvis I har nogen specielle behov, så er i velkomne til at skrive til os. Hvis det ikke allerede er i huset, så er vi ikke i tvivl om at man kan få det et sted i Gran Alacant eller Alicante.

I kan læse alt om huset her: Se ferieboligen, men her kommer der lige et kort oprids:

  • Huset er i tre etager (hvor 3. etage udelukkende er terrasser). 
  • Brisa Mar (boligforeningen som huset er en del af) er bygget på et klippeplateau, hævet over Middelhavet. Dette giver anledning til nogen fantastiske udsigter. 
  • Man kan gå ned til stranden på 30 minutter.
  • Fiber internet

Skulle uheldet være ude

Hvis der sker et eller andet uheldigt, så har vi en ‘key-holder’ som bor 15 minutter fra huset (Karen), som er fra England og som har et kæmpe netværk af håndværkere og handy-mænd.

Hun kan løse enhver situation hun står overfor.

Det store soveværelse

Bolig i Spanien

Der er efterhånden flere og flere familier der leder efter bolig i Spanien, da de enten er blevet pensioneret og godt kunne bruge en længere periode i varmen, med nogle dejligt billige levevilkår. Leveomkostningerne for at bo i Spanien er særdeles favorable – specielt hvis den månedlige leje ikke er for høj.

Dog vil vi anbefale ældre at bibeholde en dansk folkeregisteradresse, c/o eller lign. fremfor at lade sig registrere som fastboende i Spanien. For mange ældre med behandlingskrævende lidelser, er det – såvel af tryghedsmæssige som økonomiske årsager – rart at kunne bevare sit danske sygesikringsbevis.

Dyr (hund, kat, fisk, hamster, etc.)

Det er helt fint at have dyr boende i hust, så længe at det ikke er bjørne eller komodo varaner. 🙃


Er du interesseret?

Vi er desværre fuldt booket på ubestemt tid.
Vi henviser alle til
Alicante Holiday Rental i stedet.

Du er dog stadig velkommen til at skrive til os på info@feriebolig-casa-salinas.dk