Tallene står forklaret nedenunder billedet.
Hurtig oversigt
Der er en længere beskrivelse af hvert tals betydning længere nede på siden.
- Casa Salinas (ferieboligens placering)
- Porten ind til området
- Poolen, der er tilknyttet boligens område
- Tennisbanen der er tilknyttet boligens område
- Cocoa bar (bar og pizza-sted)
- Hovedgaden i kvarteret, hvor der er mange cafeer, restauranter og små-butikker
- Det nærmeste apotek
- Krydset, hvor man skal dreje til højre pga. ensrettede veje 🙂
- 400m i den retning er der 2 forskellige bank-filialer og flere cafeer og restauranter
- 1km ude ad denne vej er der supermarkeder og et storcenter
- En hyggelig vej, hvor der efter et par kilometer kommer en fabelagtig udsigt over Middelhavet
- Hvis dette billede havde været 2 cm bredere, så kunne man se Middelhavet på billedet her. 🙂
Detaljer
Her kan man se en udpensling af de forskellige ting på kortet.
Nummer 1: Selve ferieboligen – Casa Salinas
Se billeder og beskrivelser om ferieboligen her.
Nummer 2: Porten ind til boligområdet
Hvis man ankommer midt på dagen, er det let at ‘snige’ sig ind med nogle andre der skal ind eller ud gennem porten.
Nummer 3: Poolen
Der er en pool tilknyttet boligområdet – man skal bruge en nøglebrik for at komme ind og ud. Poolen er kæmpestor, og har et område til børnene.
Nummer 4: Tennisbanen
Tennisbanen er ligesom poolen tilknyttet boligområdet. Man skal booke på forhånd for at kunne benytte den.
Nummer 5: Cocoa Bar
Cocoa Bar er et hyggeligt lille sted, som ligger i gå-afstand fra feriebolig Casa Salinas. Det er et sted hvor man både kan tage ned for at sidde og hygge sig og spise en pizza – men man kan også tage herned for at drikke sig en lille kæp i øret. Stemningen er god, musikken er hverken for høj eller for lav. Det er et lækkert lille sted.
Nummer 6: Hovedgade i området (cafeer, restauranter, etc.)
Her er minimum 15 restauranter/cafeer, som hver har sin egen sjæl og charme. Det er også på denne gade at man kan finde det nærmeste sted, hvor man kan købe en liter mælk og lidt brød.
Her er billeder fra hovedgaden:
Nummer 7: Det nærmeste apotek
Nummer 8: Krydset, hvor man skal dreje til højre for at komme til Feriebolig Casa Salinas
Nummer 9: Bank-filialer, cafeer og restauranter
Der er to bank-filiaer i Gran Alacant. Det er følgende banker:
- BMN
- Sabadell Solbank (den som Casa Salinas benytter)
Nummer 10: Storcenter og supermarked (Mercadona)
Her kan man købe alle mulige ting. Supermarkedet er enormt, der er bl.a. følgende butikker i storcentret:
- Jysk Sengetøjslager (det er rigtigt nok)
- Brico Ferricash (Silvan-lignende butik)
- Electrico (til køb af elektriske enheder, såsom støvsugere, blæsere, el-kedler, mv.)
- Lidl
- Mercadona (supermarked)
Og mange andre butikker.
Og der er et tog der kører rundt i området:
Nummer 11: Hyggelig vej, som fører til en flot udsigt over Middelhavet
Der er flere byggeri-områder nede af denne vej, men hvis man fortsætter et par kilometer, så kommer man til et udkigspost-lignende område, hvor der er en panorama-udsigt ud over Middelhavet. Ganske imponerende.
Nummer 12: Middelhavet
Lige lidt udenfor kortet er Middelhavet. Der er flere butiks-samlinger i den retning, med flere restauranter og eksotiske steder som kan udforskes.